Helikoptertur over Mount Cook

Alice fik samlet is paa en gletcher i 2.500 meters hoejde over havet. Vi landede paa en glecher of startede en sneboldskamp. Turen gav et virkeligt indtryk af bjerglandskabet og spaendingen steg jo taettere paa klipperne piloten floej. Han styrede direkte mod en af toppene og steg foesrt over i sidste oejeblik, det gjorde et vist indtryk. Vejret var endnu engang med selvom vi faktisk havde tilmeldt os til foerste flyvning, men p.g.a. skyer foesrt kom afsted kl 16.30. Rigtig god oplevelse. Alice har ikke faaet armene ned endnu.

Tiden paa computeren er ved at udloebe og vi skal goere klar til aarets sidste aftens.

Godt nytaar til alle!!

Mount Cook - last stop

Turen Fra Wanaka til Cooks var som alle steder paa NZ flot og anderledes. Vi stoppede ved en stor soe, hvor vi fik det foerste udsyn til bjergene og toppen af Cooks. Det foerste vi gjorde var at gaa fra vores indkvartering hos KFUM til Hookers gletcher. En tur paa ca. 2 timer, den tog 3 fordi vi ventede paa at gletcheren skulle kaelve, det sker jaevnligt, bare ikke medens vi var der. Alice og Lasse var selvkoerende til Cook, saa de var kommet lidt tidligere og var gaaet ud til gletcheren. Dem moedte vi saa under vejs.

Under turen skiftede vejret fra dejligt varmt og stille til hundekoldt og blaesende saa selv jeg med 85 kilo blev blaest omkuld da jeg hoppede fra en haengebro ned paa klipperne.

Dag 2 havde vi mulighed for enten en helikoptertur og en mindre opstigning paa ca 2 timer eller en dagstur paa 8 timer. Vi valgte det foerste, hvilket sikkert var godt for os. Halvdelen af dem der valgte den store tur maate vende om og gaa den tunge vej hjem.

Saa er det Wanaka

Signe og Nina vores fortraeffelige guider.

Udsigt far Rocky Mountain naer Wanaka. Det er ikke til at se det, men i baggrunden taarner Mount Cook sig op. Stedet der er det naeste paaa ruten. Wanaka er modsat Quenstownen by for mere veletablerede mennesker og ikke saa meget backpackers. At komme til Wanaka og et vaerelse med eget bad, toilet og varme der kommer bare ved at trykke paa en kontakt er lige hvad der mangler efter Gunn's Camp. Ren luxus der kan vaerdsaettes.

Tiden i byen gik foesrt med en opstigning paa et naerliggende bjerg af en meget stejl og snaever sti. Folk med hang til hoejdeskraek klamrede sig op mod klipperne naar stejle skraenter skulle passeres.

Milfords Sound

En sejltur paa Milford Sound kan vaere en nydelse af baade natursceneri og selve turen. Desvaerre havde vi kraftig regn (regn i staenger) hvilket paa sin vis oedelagde noget at nydelsen. Til gaengaeld fik vi fuld valuta for pengene ved synet af de meget hoeje fjaeldesider ca. 600 meter) og de enorme skaskader af vand der kom ned i et voldsomt torden. Det blaeste saa kraftigt den dag at ikke alle vandfaldene sende vandet ned i fjorden, det blaeste simpelhen vaek paa vejen ned. Det lykkedes ogsaa at hilse paa nogle soeloever der laa og hyggede sig i vejret der nok passede dem bedre end os, Viste i at saeler bruger den samme plads i aar ud og aar ind og det kan lugtes!

Gunn's camp

Et spaendende sted, men meget primitivt. Hytten paa billedet er opfoert i 30'erne til vejarbejdere, Det blev forladt under 2'verdenskrig og blev senere overtage af en mege farverig person ved navn Gunn. Han doede under forcering af en flod. Baade ham og en soen doede. Husene kan kun opvarmes med de gamle komfurer der stod. Vi boede i hytterne i 2 dage. Det meste af tiden regnede det i staenger og det var samtidig meget koldt, En oplevelse man husker men ikke gentager, Har jeg skrevet om sandflies, hvis ikke saa er Gunn's Camp stedet hvor de lever godt. Taet campen var vi paa en track op til en soe lake Mariann. For at komme til skulle man forcere en meget lang opstigning gennem urskov og klipper. Hele turen tog 3 timer. Normalt gaar nedstigninger hurtigere end op, men stien var saa besvaerlig at forcere,

Quenstown byen for unge mennesker med hang til spaending

Paa turen til Quenstown blev vi sat af nogle kilometer foer maalet. Vi gik saa igennem et meget flot omraade med turkisgroenne floder og mange bakker, baade op og ned.

Vi skulle desvaerre ikke overnatte i Q-Town , men en lille by en halv times koersel ude i absolut intet. Dog, der var en pub meget engelsk en. Vi blev inkvarteret i nogle meget gamle hytter, uden noget som helst andet end seng og madras. Da det samtidg med inkvarteringen var begyndt at regne laa humoeret paaa en lavt niveau. Guiderne havde noh forudset reaktionen , saa de lovede at ville staa aeg og bacon paa menuen om morgenen, desuden havde de aftalt med en restaurant at vi kunne komme og bestille julemiddag til uni-price.

Vi skal bo her til den 26.dec. Herefter gaar turen til Wanaka, hvor den igen staar paa store naturoplevelser, med lange treckingture.

Cape Foulwind

Vejret har virkelig vaeret med os. Vi fik at vide vestkysten altid gia regn. Det har absolut ikke vaeret tilfaeldet indtil nu. Traveturen langs kysten ved det Tasmanske hav var langs klipper og og taet bevoksning.

De hoeje planter bag Alice hedder Flax og ligner lidt Gladiolus, men flere meter hoeje. Helt ude ved kysten regnede det saa vi blev meget vaade os der stolede paa heldet. Heldigvis holdt regnen op inden vi naaede den Michelin restaurant vi skulle have kaffe og kage. I NZ kan man lave rigtig god kaffe. Efterfoelgende koerte vi til vores indkvartering taet ved Pancake Rocks.

Aftenen sluttede med solnedgang over havet, dejligt, dejligt.