Fire Dance with Amelia

Enjoy:

Besøg på Waiheke Island

Øen havde et maori-gæstehus, som iøvrigt findes overalt i landet. På besøg i et fik vi et meget fint indtryk af de traditioner maorierne har eller måske har haft. Se et eksempel på nedenstående videoklip-. Civilisationen har på godt og ondt fået tag i også Maorierne.

Waiheke Island ud for Aucklands (ca. 45 min. sejlads) Vi havde bestilt en 1½ times guidet tur først. Det foregik med bus og en chauffør der boede på øen. Turen var alle pengene værd, manden kendte forholdene på øen indgående og kunne fortælle om lokaliteter og komme med anekdoter og lokalsladder. Øenrne er som alt andet i New Zealand opstået dels ved vulkansk aktivitet dels gennem den stadige bevægelse af de tektoniske planer, der får den Australske til at trykke stillehavspladen ned. Det får ind i mellem (2 gange medens vi var der) igangsat jordskælv og nye brudzoner opstår hen over landet og ude i havet.

Tallship sejlads i Aucklands bugt

Efter en urolig nat valgte Alice ikke at deltage paa sejlads med Tallship "Soren Larsen". Skibet er bygget paa Nykobing Mors i 1947 og oprindelig en galease der blev brugt til godstransport efter krigen rundt i Skandinavien og England. Skibet var doemt til ophugning, men blev opkobt af en Englaender, der fik det klargjort og aendrede rigningen til Tallship. Jeg tog turen i dejligt vejr med frisk vind. Super sejlads og roede kinder (naese).

Til tops i Auckland

Taarnet er ikke saa hoejt som det i Toronto, men udsigten fin og maden god. Det var muligt at gaa rundt om taarnet paa glasgulv, selv Alice gjorde det. Vi havde afleveret vores bil om formiddagen saa nu fik vi baade champagne (Alice omgang) og roedvin fra NZ, samt til afslutning kaffe og en whisky. Hermed skulle natteroen vaere sikret, men nej! Auckland er ikke stille loerdag nat, saa meget blev der ikke sovet.
Byen er ellers fin, med en nogenlunde byplanlaegning og flotte bygninger. Modsat Wellington, der virker rodet og utrolig usammenhaengende.

Opito - Hahei - Hot Water Beach

Familien vi boede nogle dage hos bestod af mor Cherryl, Richard, 2 døtre og 2 brødre. På belledet er de forældre plus den ældste pige Amelia.




Vores vaert Richard stod for fremskaffelse af maden. Han kom med en hel kasse fisk efter en dags fiskeri i havet ud for sommerhuset.

Spændende klippeformaioner ved Cathedral Cove.

Stranden ved Cathedrel Cove. Efter en vandretur i de saedvanlige jungle bevoksninger ad snoede stier endte vi i en bugt med flotte klippeformationer og fint sand og vand.

Taubo

The Tongariro Crossing

Vi gjorde det! Vi gennemfoerte en tur over nordoens vulkaner. Det var en haard tur paa 18 km, men med en meget stenet rute der nogle steder gik meget stejlt op og enkelte steder stejlt ned, hvilket er lige saa svaert. Hoejdemeterne var ca. 800 op til toppen af vulkanen paa ca 2000 meter.

Wellington

2 dage

Hamner Springs

Hamner Springs

Picton en rolig by i afslappet stil

Picton er sidste stop foer faergen til Nordoeen.

Topas Rejser afsluttende bemaerkninger om turen

Det kan vaere svaert at uddele ros og ris umiddelbart efter en tur. Indtrykkene skal have tid til at saette sig, men umiddelbart vil jeg give turens indhold 8 ud af 10 mulige. Jeg er overbevist om at vi har faaet et godt indtryk af NZ med natur og landskaber. De udvalgte steder har virkelig daekket landet godt ind. Der var desuden plads for lidt handlefrihed se[vom dagene var fyldt godt ud. En enkelt skoenhedsfejl syntes jeg opholdet i Glenochy var. I det omraade var det Quentown, der var interessant og der hvor vi boede var den lokale pub det eneste positive. At vjret for det meste var godt kan vel ikek tilskrives Topas, men maaske de 2 guider Signe og Nina. De var i igang hele tiden (naesten). Jeg tror nok at der var mange der efterhaanden hjalp godt til. Holdet skal have ros for at vaere praecise til aktiviteterne ogsaa selvom natten nogle gange blev taget i brug.
Jeg haaber at de er jer der kigger denne blog, vil kommentere den.

Nytaarsaften i Cook Village

Efter at have brugt nytaarsdag til saavel at tarve i bjerge, nogen lettere end andre samt flyve rundt i helikopter, havde vores fortraeffelige turledere (ikke guider) truffet aftale om nytaars middag paa en restaurant The Mount Pioneers. Det var sidste aften sammen med holdet for Alice, Lasse og mity vedkommende. Aftenen forloeb forrygende med god mad, NZ vin og godt selskab. Efter middagen fik vi en flot sjernetur tilbage til Hostellet, hvor der blev trukker NZ champagne op og hvor der ikke blev sunget "Skuu' gammelt venskab .....", men nogle korte varianter heraf.

Nytaars morgen sagde vi farvel til Topaserne, hvorefter vi koerte ca. 600 km til Hamner Springs. En lille by kendt for sine kilder og varme bade, samt meget andet. Lasse koerte hele vejen med stor sikkerhed og ad de flotteste veje han kunne finde.

Helikoptertur over Mount Cook

Alice fik samlet is paa en gletcher i 2.500 meters hoejde over havet. Vi landede paa en glecher of startede en sneboldskamp. Turen gav et virkeligt indtryk af bjerglandskabet og spaendingen steg jo taettere paa klipperne piloten floej. Han styrede direkte mod en af toppene og steg foesrt over i sidste oejeblik, det gjorde et vist indtryk. Vejret var endnu engang med selvom vi faktisk havde tilmeldt os til foerste flyvning, men p.g.a. skyer foesrt kom afsted kl 16.30. Rigtig god oplevelse. Alice har ikke faaet armene ned endnu.

Tiden paa computeren er ved at udloebe og vi skal goere klar til aarets sidste aftens.

Godt nytaar til alle!!

Mount Cook - last stop

Turen Fra Wanaka til Cooks var som alle steder paa NZ flot og anderledes. Vi stoppede ved en stor soe, hvor vi fik det foerste udsyn til bjergene og toppen af Cooks. Det foerste vi gjorde var at gaa fra vores indkvartering hos KFUM til Hookers gletcher. En tur paa ca. 2 timer, den tog 3 fordi vi ventede paa at gletcheren skulle kaelve, det sker jaevnligt, bare ikke medens vi var der. Alice og Lasse var selvkoerende til Cook, saa de var kommet lidt tidligere og var gaaet ud til gletcheren. Dem moedte vi saa under vejs.

Under turen skiftede vejret fra dejligt varmt og stille til hundekoldt og blaesende saa selv jeg med 85 kilo blev blaest omkuld da jeg hoppede fra en haengebro ned paa klipperne.

Dag 2 havde vi mulighed for enten en helikoptertur og en mindre opstigning paa ca 2 timer eller en dagstur paa 8 timer. Vi valgte det foerste, hvilket sikkert var godt for os. Halvdelen af dem der valgte den store tur maate vende om og gaa den tunge vej hjem.

Saa er det Wanaka

Signe og Nina vores fortraeffelige guider.

Udsigt far Rocky Mountain naer Wanaka. Det er ikke til at se det, men i baggrunden taarner Mount Cook sig op. Stedet der er det naeste paaa ruten. Wanaka er modsat Quenstownen by for mere veletablerede mennesker og ikke saa meget backpackers. At komme til Wanaka og et vaerelse med eget bad, toilet og varme der kommer bare ved at trykke paa en kontakt er lige hvad der mangler efter Gunn's Camp. Ren luxus der kan vaerdsaettes.

Tiden i byen gik foesrt med en opstigning paa et naerliggende bjerg af en meget stejl og snaever sti. Folk med hang til hoejdeskraek klamrede sig op mod klipperne naar stejle skraenter skulle passeres.

Milfords Sound

En sejltur paa Milford Sound kan vaere en nydelse af baade natursceneri og selve turen. Desvaerre havde vi kraftig regn (regn i staenger) hvilket paa sin vis oedelagde noget at nydelsen. Til gaengaeld fik vi fuld valuta for pengene ved synet af de meget hoeje fjaeldesider ca. 600 meter) og de enorme skaskader af vand der kom ned i et voldsomt torden. Det blaeste saa kraftigt den dag at ikke alle vandfaldene sende vandet ned i fjorden, det blaeste simpelhen vaek paa vejen ned. Det lykkedes ogsaa at hilse paa nogle soeloever der laa og hyggede sig i vejret der nok passede dem bedre end os, Viste i at saeler bruger den samme plads i aar ud og aar ind og det kan lugtes!

Gunn's camp

Et spaendende sted, men meget primitivt. Hytten paa billedet er opfoert i 30'erne til vejarbejdere, Det blev forladt under 2'verdenskrig og blev senere overtage af en mege farverig person ved navn Gunn. Han doede under forcering af en flod. Baade ham og en soen doede. Husene kan kun opvarmes med de gamle komfurer der stod. Vi boede i hytterne i 2 dage. Det meste af tiden regnede det i staenger og det var samtidig meget koldt, En oplevelse man husker men ikke gentager, Har jeg skrevet om sandflies, hvis ikke saa er Gunn's Camp stedet hvor de lever godt. Taet campen var vi paa en track op til en soe lake Mariann. For at komme til skulle man forcere en meget lang opstigning gennem urskov og klipper. Hele turen tog 3 timer. Normalt gaar nedstigninger hurtigere end op, men stien var saa besvaerlig at forcere,

Quenstown byen for unge mennesker med hang til spaending

Paa turen til Quenstown blev vi sat af nogle kilometer foer maalet. Vi gik saa igennem et meget flot omraade med turkisgroenne floder og mange bakker, baade op og ned.

Vi skulle desvaerre ikke overnatte i Q-Town , men en lille by en halv times koersel ude i absolut intet. Dog, der var en pub meget engelsk en. Vi blev inkvarteret i nogle meget gamle hytter, uden noget som helst andet end seng og madras. Da det samtidg med inkvarteringen var begyndt at regne laa humoeret paaa en lavt niveau. Guiderne havde noh forudset reaktionen , saa de lovede at ville staa aeg og bacon paa menuen om morgenen, desuden havde de aftalt med en restaurant at vi kunne komme og bestille julemiddag til uni-price.

Vi skal bo her til den 26.dec. Herefter gaar turen til Wanaka, hvor den igen staar paa store naturoplevelser, med lange treckingture.

Cape Foulwind

Vejret har virkelig vaeret med os. Vi fik at vide vestkysten altid gia regn. Det har absolut ikke vaeret tilfaeldet indtil nu. Traveturen langs kysten ved det Tasmanske hav var langs klipper og og taet bevoksning.

De hoeje planter bag Alice hedder Flax og ligner lidt Gladiolus, men flere meter hoeje. Helt ude ved kysten regnede det saa vi blev meget vaade os der stolede paa heldet. Heldigvis holdt regnen op inden vi naaede den Michelin restaurant vi skulle have kaffe og kage. I NZ kan man lave rigtig god kaffe. Efterfoelgende koerte vi til vores indkvartering taet ved Pancake Rocks.

Aftenen sluttede med solnedgang over havet, dejligt, dejligt.

Med havkajak paa stillehavet

Vi var 6 der vovede sig ud paa oceanet i 2 personers havkajak. Det var med guide saa vi kunne finde baade ud og ikke mindst hjem. Turen gik langs kysten af Abel Tasmans Nationalpark. Det var noget uvant maade at komme frem paa, men det gik godt. Vi saa pingviner og en pigrokke, den sidste saa stor som et kloakdaeksel. Vejret var med os, saa der blev brug for solfaktor i rigelige maengder. Alice er paa besoeg paa en skole for at suge viden til sig.
Jeg har glemt mine briller paa vandrehjemmet, saa jeg aner ikek hvad der er kommet i bloggen, men jeg haaber det kan forstaas.
NZ er virkelig lige saa fantastisk som det siges. De sidste dage har vi vandret i jungleaktige omgivelser. Faunaen er meget varieret og meget smuk. Vi blev hjulpet af en Maori som elskede at snakke baade om hvad vi saa, men ogsaa om sig selv og sin herkomst,